Cheflæge Nicco Krezdorn i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital kunne fortælle om en god nyhed:

Et abstract, udviklet fra deres HeAT-Interreg projektetdata, er blevet optaget til national præsentation ved DSPR’s (Dansk Selskab for Plastikkirurgi og Rekonstruktiv Kirurgi) forårsmøde –  Lukas Kure-Rosenberg (MD) har fået æren af at være speaker.

 

Abstractet har titlen “Langtidseffekten af Lumpektomi. Indsigter fra en Prospektiv BREAST-Q-undersøgelse ved Brystbevarende Kirurgi” og er baseret på spørgeskemadata fra 574 danske kvinder.

 

Præsentationen bygger på nogle af HEAT Milestone 2-data, og er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt danske brystkræftpatienter, der har gennemgået brystbevarende kirurgi (BCT). Fokuset på de ældre patienter over 65 år viser, at denne gruppe oplever lige så gode resultater i livskvalitet og tilfredshed som yngre patienter ved BCT – selv når de modtager neoadjuverende kemoterapi. 

 

Disse preliminary resultater understøtter potentialet for det videre projektarbejde  og Health Advancing Technologies (HeAT).

 

Præsentationen ses som en vigtig mulighed for at fremhæve HeAT-projektets relevans inden for plastikkirurgisk forskning, og Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital glæder sig til at repræsentere projektet på nationalt niveau primo Maj 2025.

 

Udover det var Nicco Krezdorn til besøg den 17. april hos samarbejdspartner i Lübeck med Christiane Rudolph og Prof. Alexander Katalinic. På besøget blev der talt ikke kun om det aktuelle samarbejde men også om mulighederne for videre samarbejde med andre projekter.