I delmål 5 er der blevet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle projektpartnerne. Formålet med delmålet er at udarbejde en handleplan for udvikling og implementering af teknologiske løsninger til brug i patientbehandlingen af den ældre medicinske patient. De teknologiske løsninger skal være skræddersyet til patienternes behandling, bæredygtige og praktisk mulige at implementere i en behandlingsplan og i klinikken. I hvert delmål skal der derfor udvikles implementeringsstrategier baseret på de erfaringer som projektpartnerne gør sig undervejs i udviklingen og afprøvningen af de udvalgte teknologiske løsninger.

En af de første opgaver i arbejdsgruppen har derfor været at udvikle en skabelon for de implementeringsstrategier, som skal udvikles, så de enkelte strategier bliver sammenlignelige og bæredygtige. Skabelon skal betragtes som et arbejdsdokument og en vejledning ved udarbejdelsen af implementeringsstrategierne i SG 2-4. Målet er at gøre de forskellige implementeringsstrategier bæredygtige og sammenlignelige på tværs af grænser og afdelinger. Fra næste projekt-år vil delmålene i delmål 2-4 indebære arbejde med implementeringsstrategien. Bevæggrunden for at arbejde med skabelonen allerede i det første projekt-år har derfor også været at sikre, at implementeringsdelen tænkes med fra start. Det øger sandsynligheden for at implementeringen er tilpasset de lokale omstændigheder og løbende tænkes med i alle faser af udviklingen og afprøvningen af de teknologiske løsninger, så strategierne bliver bæredygtige og praktisk mulige at arbejde med for de involverede medarbejdere, patienter og afdelinger.

I arbejdsgruppen har vi arbejdet med implementeringsstrategien i de første to statusmøder, vi har afholdt. Pt. har vi en version 1 skabelon, som er godkendt af arbejdsgruppen, og som skal bruges af projektpartnerne, når de udvikler deres implementeringsstrategier.